FAQ – Serviceeftersyn

Hvad er et serviceeftersyn?

I modsætning til et bilsyn er det ikke lovpligtigt at få et servicesyn; dog er det anbefalet at gøre ofte. Det skyldes, at der er forskel på, hvad der bliver kigget på inden for de to synstyper. Bilsynet er et kontroltjek udstedt af Motorstyrelsen og foretages i en synshal. Et bilsyn undersøger kun sikkerheden på din bil.
Et serviceeftersyn er anderledes: det sker på et autoværksted, hvor mekanikeren grundigt undersøger bilens enkeltdele. Et serviceeftersyn er derfor den synstype, som forebygger fremtidige problemer med bilen. Det er derfor klogt at gøre jævnligt, så man ikke ender med en nedbrudt bil, når man mindst venter det. At få et serviceeftersyn på din bil forbedrer også dens ydeevne, idet olien smører motorens bevægelige dele  – og ny olie smører bedre end gammel olie.

Hvor tit skal en bil have det?

Hvornår bilen har brug for et serviceeftersyn er forskelligt. Typisk siger man, at en bil skal have foretaget service efter at have kørt 15.000-45.000 km – det svarer til omkring 1-2 års mellemrum. Selvfølgelig varierer det, fordi der er forskel på bilernes opbygning. Ønsker du at have et mere konkret interval, kan du kigge i servicebogen for at se, hvor ofte det er påkrævet på din bil.
Er din bil stadig inden for fabriksgarantien, er det meget vigtigt, at du overholder intervaller for serviceeftersyn; ellers bortfalder garantien. Både autoriseret og ikke autoriseret mekanikere kan udføre et serviceeftersyn – det vigtigste er, at eftersynet udføres efter bilmærkets forskrifter.

Hvor lang tid tager service på en bil?

Serviceeftersyn på en bil kan tage tid, afhængig af hvor velholdt din bil er, og hvilken type service du har bestilt. Hvis der som udgangspunkt ikke er nogen fejl og mangler på din bil, kan et lille CarService tage 2 timer. Har du bestilt et stort CarService, tager det typisk 3 timer.
Har du brug for en bil i mellemtiden, kan du for et mindre beløb låne en lejebil.

Hvor meget koster service på en bil?

Hos os har vi to priser på et serviceeftersyn. Vælger du den lille pakke, koster det 1099 kr. inkl. moms. Her får du et grundigt tjek af din bil samt påfyldt olie, sprinklervæske og kølervæske samt udskiftet oliefilter.
For den store pakke koster det 1799 kr. inkl. moms. Her får du al service fra den lille pakke samt grundig vedligeholdelse af bremserne: de bliver adskilt, renset, smurt og påsat igen.
Vi udfører også service efter fabrikkens forskrifter, hvis du kun ønsker at opretholde fabriksgarantien. Fælles for alle tre typer er, at hvis vi finder fejl og mangler under service på din bil, kontakter vi dig. Her får du oplyst den samlede pris på service inkl. udbedring af fejl og mangler. Får vi din accept, påbegynder vi arbejdet på din bil.